mandag den 29. oktober 2012

Honningglaseret skinke

Jeg fik i fødselsdagsgave et år Gordon Ramsays bog mad og gæster. I den laver han en fantastisk honningglaseret skinke. Efter at have lavet skinken en enkelt gang, synes jeg dog, ingredienserne var for mange og tilberedningen for omfattende. Hr. Ramsay brugte både likør og alskens andre ting i sin glasering, som man nødvendigvis ikke altid har liggende derhjemme. Jeg synes dog, ideen og skinken var fantastisk, så en dag gik jeg i skabene i mit eget køkken og kom til denne glasering i stedet for. Glaseringen er beregnet ud fra en skinke på 1-1,2 kg. Man kan købe en lækker skinke hos slagteren, som skal koges fra bunden i et par timer, og derefter i ovnen, men til hverdag nupper jeg en lækker røget skinke nede fra supermarkedet, kommer den i et ovnfast fad og overhælder den med den lækre glace.

Honning-glace:

2-3 spsk brun farin
2-3 spsk honning
4-5 spsk rødvin

Fremgangsmåde: 

Hæld ingredienserne i en gryde, og lad det små-simre i 10 min. Skinken gør man fri af nettet, og på toppen ridser man en masse tern (for at få den lækre honningsmag ned til kødet). Put skinken i et ildfast fad og overhæld den med glaseringen. Sæt i ovnen ved 200 g. i ca. 1 time og 15 min. For hvert kvarter bad skinken i noget af glacen fra bunden af fadet. Ved servering kan glacen passende bruges som en sovs.

Som tilbehør plejer jeg at lave flødekartofler med broccoli, men da min kæreste og jeg lavede den i går, besluttede vi os for at prøve rodfrugte-fritter. Og resultatet var fænomenalt godt! Og oveni skærer man på jo kalorierne ;)


Velbekomme!


Banan-Mars muffins

Efter en lille pause grundet flytning og eksaminer, har overskuddet og kokkerierne været på et minimum. Overskuddet er dog genfundet igen, og da jeg pludselig havde 4 meget modne bananer liggende derhjemme, og Rema 1000 havde mars-barer til en 5'er, blev jeg inspireret af af nogle eksperimenter, jeg har haft med at putte Oreo og Snickers i cookies og tænkte, hvad denne kombi mon ville bringe? Og banan-mars muffinsene var dermed født!

Ingredienser (20 stk):

4 modne bananer, most
3-4 mars barer, hakket
4 æg
150 g. alm. sukker
150 g. brun farin
170 g. smør
600 g. hvedemel
6 spsk bagepulver
4 spsk vaniljesukker
1 spsk salt

Til pynt:
Mørk chokolade
Frysetørrede hindbær

Fremgansmåde:

Bland sukker, æg og smør i en skål, rør godt sammen og tilsæt banan og mars-stykkerne. Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt i en anden skål og tilsæt lidt efter lidt. Rør godt sammen og fordel i 20 muffinsforme (med lidt velvilje kan denne portion godt passe til 24). 




Velbekomme!

torsdag den 23. august 2012

Cookies med Oreo-fyld

170 g. smør
100 g. farin
150 g. sukker
1 strøgen tsk vaniljesukker
2 medium æg
330 g. mel
1 tsk salt
1 strøgen tsk bagepulver
200 g. hakket mørk chokolade

1,5 pakke Oreos

torsdag den 12. juli 2012

Sparrow salad set

Af og til falder man over de ting der, man bare ikke kan leve ude, selvom man ikke anede, man havde behovet. Og forleden faldt jeg så over en salat skål på internettet. Men ikke bare hvilken som helst salat skål. Det var Sparrow Salad Set fra Qualy, og både min kæreste og jeg forelskede os hovedkluds i udseendet og anvendeligheden. Og til den nette sum af 299 gik jagten i gang, men uden held. Men så i dag var jeg inde i Høgh møbler og fandt til min store overraskelse skålen - og endda den sidste der var tilbage med det grønne bestik. Så jeg købte den fluks og er nu den meget meget lykkelige ejer af Sparrow Salad Set :)


mandag den 2. juli 2012

Salt og peberbøsserne

Hils på Gordon og Andreas... Salt og peber"bøsserne". Et af de der "must-own"'s som man falder over i ny og næ. Jeg har forelsket mig totalt i Gordon og Andreas og ønsker vitterligt, at bøsserne står på mit bord til næste familiefest, og til en pris af 250 kr. er det heller ikke helt ønsketænkning. 


Check dette link for at se Gordon og Andreas: Gordon og Andreas

søndag den 1. juli 2012

Kyllingelasagne med spinat


Kyllingelasagne med spinat

Ingredienser:
3-4 Kyllingefileter skåret i tern
2 tsk karry
Olie til stegning
Lasagneplader
2-3 tomater (kan udelades)
1 pose optøet spinat fra frost (helbladet eller hakket - det er en smagssag)
Revet parmesan ost til topping

Tomatsauce:
2 tsk karry
2 tsk chili
2 løg
3 fed hvidløg
3 gulerødder i tern
2-3 dåser hakkede tomater
250 ml. madlavningsfløde
1 tsk pesto
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
0,5 tsk kanel

Fremgangsmåde:
Dæk bunden af en gryde med olie og svits 2 tsk karry heri og derefter kyllingeternene. Kyllingen lægges til side i en tallerken, og bunden af gryden dækkes igen med olie. Svits karry, løg og hvidløg og gulerødder heri og tilsæt de hakkede tomater (nogle gange supplerer jeg tomatsovsen med rigtige tomater, som jeg lige svitser, inden de hakkede tomater kommer i). Tilsæt madlavningsfløden og og chili, pesto, oregano, basilikum og kanel. Tomatsovsen bringes i kog i 2-3 min.

Lasagnen samles med et lag lasagneplader, et lag tomatsovs, nogle kyllingetern og fordelt spinat. Dette gentages i to-tre lag. På sidste lag lasagneplader plejer jeg at gemme den sidste smule tomatsovs, for at pladerne ikke bliver tørre. Hertil ligger jeg uskårne tomater og river til sidst noget friskrevet parmesan på toppen.

Bag v/ 200 grader i 20-30 min.



Velbekomme!

torsdag den 28. juni 2012

Cheesecake med chokolade-marmorering



Opskrift:
125 g. smør
225 g. Digestive kiks
600 g. natural flødeost
6 dl. creme fraiche
2 tsk. vaniljesukker
130 g. sukker
2 æg
100-150 g. chokolade ca. 50 % (ikke for mørk, da den bliver bitter blandet med den lidt syrlige oste-masse)
1-2 dl fløde

Fremgangsmåde:

Start med at smørre springformen. Smelt smørret og knus digestive kiksene, bland dette sammen og mas massen på plads i bunden af kageformen. Æg, flødeost, creme fraiche, sukker og vaniljesukker blandes med en håndmixer og hældes ud over kikse-massen. Smelt chokoladen og bland lidt fløde i (fløden er for at undgå, at chokoladen stivner fuldstændig, når kagen er kølet af. Man kan varierer mængden af fløden afhængig af, hvor stiv man foretrækker chokoladen).
Hæld forsigtigt chokoladen over ostemassen med en spiseske. Læg chokoladen i klatter. Tag en lille dejskraber, en kniv eller et andet smalt redskab og træk den forsigtigt gennem chokolade (ca. 1 cm dybt) for at lave marmorering i kagen.

Bages v/ 180 grader alm. ovn i 40-45 min. Lad ostekagen køle af i min. 4 timer.






Velbekomme!